Den 18. november går borgerne i Region Syddanmark til stemmeurnerne. For mange vil kommunalvalget stjæle opmærksomheden – det er her, beslutninger om skoler, ældrepleje og byudvikling træffes. Men samtidig afholdes et andet valg, som i virkeligheden påvirker os mindst lige så meget: Regionsrådsvalget! Det er her, fundamentet for sundhedsvæsenet, psykiatrien, den kollektive trafik og den grønne omstilling bliver lagt.

Alligevel er det ofte kaldt “det usynlige valg”. Mange vælgere ved ikke, hvem kandidaterne er, eller præcist hvad de regionale politikere beslutter. Det er paradoksalt, for regionernes rolle i danskernes hverdag er både omfattende, kompleks og afgørende for, at velfærdssamfundet fungerer.

En region på tværs af Syddanmark

Region Syddanmark har et indbyggertal på ca. 1,24 millioner mennesker. Regionen dækker et område på omkring 12.256 kvadratkilometer. Den strækker sig fra det vestlige Jylland ud over Fyn og øerne – fra Varde og Esbjerg mod vest over Odense og de fynske øer til Tønder og Sønderborg mod syd‑øst.

Regionen består af 22 kommuner. Forskellene i regionen er markante: I de større byområder som Odense, Kolding og Esbjerg opleves vækst, nybyggeri, internationale arbejdspladser og kulturudbud, mens dele af landområderne og øerne står over for udfordringer med befolkningstilbagegang, lægemangel, længere afstande til sygehuse samt sværere ved at tiltrække arbejdskraft.

Med et samlet årligt budget på ca. 25,6 mia. kr. og ca. 25.000 ansatte er regionen samtidig den største arbejdsplads i området. Det økonomiske maskinrum er således stort – og beslutningerne, der træffes i regionsrådet, har betydning for alt fra sygehusdrift i Odense til bus‑ og togforbindelser i landområderne.

Hvad bestemmer regionen egentlig?

Siden regionerne blev oprettet i 2007 som afløser for amterne, har deres primære opgaver været at drive sundhedsvæsenet, psykiatrien og socialområdet, samt at koordinere regional udvikling.

Kort fortalt handler det om tre hovedspor:

1. Sundhed og hospitaler:

Regionen står for planlægning og drift af sygehusvæsenet i Syddanmark, herunder store sygehuse som for eksempel Odense Universitetshospital og regionale hospitaler i Esbjerg, Sønderborg og flere steder. Politikerne beslutter, hvor mange ressourcer der skal bruges på fx kræftbehandling, psykiatri, akutområdet og genoptræning.

2. Socialområdet:

Regionen driver specialiserede institutioner for udsatte borgere og handicappede – tilbud, som er for dyre og komplekse for kommunerne at håndtere alene.

3. Regional udvikling:

Regionen fungerer som en politisk motor for grøn omstilling, kollektiv trafik, erhvervsudvikling, uddannelse og samarbejde på tværs af kommuner. I Syddanmark samarbejdes de 22 kommuner med regionen om bl.a. mobilitet og grøn infrastruktur.

Regionerne hverken opkræver skat eller fastsætter skatteprocenter. De får i stedet indtægter fra staten og kommunerne – et grundtilskud samt betaling per aktivitet, f.eks. for hver patient, der behandles, eller hver borger, der bruger et socialt tilbud.

Det nære sundhedsvæsen rykker tættere på

En af de vigtigste dagsordener for regionsrådsvalget i 2025 er den kommende sundhedsreform, der træder i kraft i 2027. Reformen betyder, at der oprettes sundhedsråd i hele landet – nye lokale beslutningsfora, hvor regionale og kommunale politikere skal samarbejde om at udvikle det nære sundhedsvæsen.

Sundhedsrådene får betydelig indflydelse på spørgsmål som:

– Hvor sundhedshuse og klinikker skal placeres.

– Hvordan læger, hospitaler og kommuner skal samarbejde.

– Hvilke tilbud der skal ligge tæt på borgerne – f.eks. akutsygepleje, psykiatriske akutteams eller genoptræningscentre.

Regionen under pres

Selvom Region Syddanmark generelt fremhæves for faglighed og effektiv drift, har den også sine udfordringer og sager, der viser kompleksiteten i opgaven. Blandt udfordringerne er lægemangel i yderområder, stigende ventetider på sygehuse og pressede medarbejdere i både somatik og psykiatri. Det er alt sammen områder, hvor de kommende regionspolitikere skal træffe beslutninger, som både handler om prioritering og værdier: Hvad skal vægtes højest – økonomisk effektivitet eller nærhed i sundhed?

Når regionen fungerer – fungerer Danmark

Det kan virke fjernt at stemme til et valg, hvor beslutningerne foregår på tværs af 22 kommuner og et budget på mange milliarder. Men regionerne er i virkeligheden limen, der får velfærdssamfundet til at hænge sammen.

Et valg med lav synlighed – men høj betydning

Ved sidste valg i 2021 stemte omkring 67 procent af vælgerne til regionsrådsvalget – langt færre end ved folketingsvalget, men dog stabilt i forhold til tidligere år.

Demokratiet tæt på kroppen

Siden regionerne blev dannet i 2007, har de fem enheder udviklet sig fra administrative størrelser til politiske organisationer med markant betydning. De står midt i et krydspres mellem stigende krav, stramme økonomiske rammer og borgernes forventninger til nærhed og kvalitet.

Et valg om velfærdens fremtid

Regionsrådsvalget den 18. november er sjette gang, danskerne stemmer siden regionernes oprettelse. Det er et valg, hvor krydset ikke kun handler om politik – men om liv, sundhed og lighed.

Fakta: Region Syddanmark

– Indbyggertal: ca. 1,24 mio.

– Areal: ca. 12.256 km²

– Kommuner: 22

– Årligt budget: ca. 25,6 mia. kr.

– Antal ansatte: ca. 25.000

– Hospitalsenheder: Omfatter bl.a. Odense Universitetshospital samt hospitalsenheder i Esbjerg, Sønderborg m.fl.