20 elever hos TAMU (Træningsskolens Arbejdsmarkedsuddannelser) i Odense bliver nu hovedpersoner i et projekt, der har til formål at få flere af de mest udsatte unge til at gennemføre deres uddannelse, komme i job og forsørge sig selv.

Projektet er med støtte fra Det Obelske Familiefond etableret i et samarbejde mellem TAMU og CBS (Copenhagen Business School). Det har fået titlen “Fra Frafald til Fællesskab – Veje til Fastholdelse”.

Konkret skal 20 elever på TAMU-centret i Odense ugentligt registrere deres trivsel gennem en digital trivselstracker. Dataene fra trackeren skal bruges som et redskab til, at mentorer, undervisere, behandlere og virksomheder kan reagere, før eleverne får for meget fravær – eller dropper ud af uddannelsen.

TAMU har udpeget chefkonsulent Rasmus Klein-Døssing til at lede og koordinere projektet i Odense. Rasmus Klein-Døssing har årelang erfaring fra arbejde med børn og unge, blandt andet fra ansættelser i Nordfyns Kommune og Svendborg Kommune.

Udsatte unge falder ud af uddannelsessystemet

45.000 unge er hverken i job eller under uddannelse, hvilket afspejler, at udsatte unge alt for ofte falder ud af uddannelsessystemet, selv når de tilbydes specialiserede forløb. Mange af de unge har kriminalitet, psykiske lidelser, misbrug, ustabil økonomi eller svage netværk i bagagen, fortæller Mahad Mussa Huniche fra Institut for Produktion og Erhvervsøkonomi på CBS.

–  Hos CBS er vi glade for at bidrage til et projekt, der både adresserer en vigtig samfundsudfordring og samtidig skaber ny viden om, hvordan unge i udsatte positioner kan støttes bedre. TAMU’s praksisnære tilgang giver os en unik mulighed for at undersøge, hvad der faktisk virker i hverdagen – og hvordan vi kan omsætte den viden til mere bæredygtige løsninger på tværs af sektorer, siger han.

“Vi vil dokumentere, hvad der virker”

Ifølge TAMU’s direktør Peter Staun Kastholm vil projektet medvirke til, at TAMU får yderligere dokumentation for, hvad der virker for TAMU’s elever – og hvad der ikke gør.

– Vi ved, at vores elever virkelig gerne vil gennemføre uddannelsen. Men ofte bliver de væltet af vejen af psykiatriske diagnoser, økonomisk pres, boligproblemer eller tilbagefald til kriminalitet, siger Peter Staun Kastholm.

Med projektet vil TAMU systematisere tidlig opsporing og kombinere de såkaldte IPS-, ACT- og FACT-modeller i én sammenhængende model.

– Dermed kan vi reagere hurtigere, mere koordineret og tættere på den unges hverdag. Vores ambition er, at flere unge gennemfører deres forløb og får en stabil tilknytning til arbejdsmarkedet. Samtidig håber vi at skabe viden, som kommuner, virksomheder og andre uddannelsesinstitutioner kan bruge i deres egne indsatser.

– Det største skift sker ikke kun hos de unge – det sker hos os. Når vores faglærere arbejder med datadrevet refleksiv praksis, bliver støtten ikke noget, vi planlægger. Når eleverne deler deres trivselsdata hver uge, skal vores faglærere kunne reagere med det samme – ikke om to uger. Det kræver en ny form for nærvær, refleksion og faglighed. Det er dér, vi skaber reel forandring, fastslår Peter Staun Kastholm.

Direktør Peter Staun Kastholm. TAMU skolen. Foto: © Michael Bo Rasmussen / Baghuset.

Tidlig opsporing koblet til menneskelig støtte

Kernen i projektet er tidlig opsporing af mistrivsel og hurtig, koordineret støtte. Elever på TAMU-centret i Odense skal som nævnt registrere deres trivsel gennem en digital trivselstracker. Dataene bruges ikke som mål i sig selv, men som et redskab til, at mentorer, undervisere, behandlere og virksomheder kan reagere, før fravær og frafald tager fart.

Når trivselsscoren falder, aktiveres en individuel støtteplan, der kan omfatte tættere mentorstøtte, samtaler baseret på ACT- og FACT-inspireret tværfaglig opfølgning, peer-støtte i små mikroteams eller justeringer i praktik- og jobforløb. Målet er at øge gennemførelsraten med mindst 33 procent i projektperioden.

“En blivende samfundsudfordring”

Hos Det Obelske Familiefond siger Trine Krab Nyby, der er områdechef for socialområdet, at partnerskabet mellem TAMU og CBS giver gode forudsætninger for, at erfaringerne fra projektet kan bruges bredere, hvis modellen viser sig at virke.

– Alt for mange unge med erfaringer med kriminalitet, psykiske vanskeligheder eller misbrug risikerer at blive tabt i overgangene mellem skole, behandling og job. Vi støtter projektet, fordi det søger nye løsninger på en blivende samfundsudfordring med en kombination af praksisnær uddannelse, dokumenterede metoder og aktionsforskning, siger Trine Krab Nyby.

Fakta om projektet

• Periode: 1. december 2025 – 31. december 2027.
• Målgruppe: Udsatte unge 18–30 år på TAMU (indledningsvis 20 elever i Odense).
• Effektmål: Gennemførselsrate øges med mindst 33 procent.

Projektets hovedaktiviteter

• Tidlig opsporing via digital trivselstracker med ugentlig egenrapportering og automatisk varslingslogik
• Individuelle støtteplaner baseret på ACT-, FACT- og mentorindsats
• Peer-bårne mikroteams med lav adgangstærskel og faciliteret fællesskab
• IPS-baseret praktik- og jobindsats i samarbejde med virksomheder
• Udvikling af ny økonomisk styringsmodel koblet til gennemførsel og frafald
• Aktionsforskning ved CBS med løbende effektmåling og metodefidelitet