Der er meget, der er under forandring på beskæftigelsesområdet i øjeblikket. Men ikke alt.

De handicapkompenserende ordninger bliver for eksempel ikke berørt af jobreformen. Det er værd at bemærke. For ordningerne rummer et stort uudnyttet potentiale.

”Med de kompenserende ordninger har sagsbehandlere fortsat nogle effektive værktøjer, som kan anvendes bredt på alle målgrupper i beskæftigelsesindsatsen”, vurderer Tina Fogh, seniorkonsulent i Cabi.

”Særligt til ledige med psykiske og kognitive udfordringer er der et potentiale til at bruge ordningerne langt mere, end tilfældet er i dag. Netop de ledige, har svært ved at få og fastholde en tilknytning til arbejdsmarkedet og er overrepræsenteret i kommunernes borgergruppe”, fremhæver Tina Fogh.

Hun peger desuden på, at de handicapkompenserende ordninger understøtter de konkrete resultatmål, der indføres med beskæftigelsesreformen:

”I fremtiden vil kommunerne blive målt på blandt andet borgere i ordinære løntimer og virksomhedstilfredshed. De handicapkompenserende ordninger kan være med til at opfylde begge dele. De understøtter, at borgere med udfordringer kommer i lønnet beskæftigelse og opnår en varig tilknytning til arbejdspladsen, og desuden er ordningerne en hjælp til de virksomheder, der for eksempel ønsker at ansætte et ungt menneske med psykiske udfordringer.”

Mariagerfjord Kommune investerer i opkvalificering

Mariagerfjord Kommune er en af de kommuner, der har spottet, at der er et uudnyttet potentiale i de handicapkompenserende ordninger.

Her er medarbejdere med borger- og virksomhedskontakt på tværs af jobcentrets afdelinger midt i et 1-årigt udviklingsforløb, som de har valgt Cabi til at tilrettelægge og gennemføre. 

Målet er at styrke beskæftigelsesindsatsen for borgere med psykiske eller kognitive funktionsnedsættelser – en gruppe, som kommunen har haft særligt svært ved at få i beskæftigelse.

Simon Poulsen Mæng, chef for Familie, Arbejdsmarked og Uddannelse i Mariagerfjord Kommune, betragter udviklingsforløbet som en investering:

”Det er en kerneopgave at hjælpe borgere med handicap i job. Det ændrer sig ikke med beskæftigelsesreformen. Vi mister flere andre handlemuligheder med reformen, så det giver mening at løfte de redskaber, der ikke er ramt. Derfor sætter vi fokus på brugen af de handicapkompenserende ordninger, og giver medarbejderne et fagligt løft.”

Opkvalificering ses på bundlinjen

Udviklingsforløbet i Mariagerfjord Kommune har kastet nogle positive erfaringer af sig, fremhæver Simon Poulsen Mæng:

”Vi har nu en langt større viden om, hvornår og hvordan vi konkret anvender de handicapkompenserende ordninger til borgere med psykiske udfordringer. Vores samspil med virksomheder og borgere er klart blevet styrket.”

”Udviklingsforløbet har også allerede resulteret i, at en gruppe af borgere i Mariagerfjord Kommune, der er i fleksjob, nu har øget deres timeantal”, fortæller Tina Fogh.

En god business case

Der er god økonomi i at øge brugen af de handicapkompenserende ordninger.

Som eksempel fremhæver Tina Fogh en konkret business case, der viser, hvordan brugen af personlig assistance kan føre til både beskæftigelse og økonomisk gevinst for kommunerne for nogle af de unge, der står uden job og uddannelse.

”En ung under 25 år, som havde modtaget uddannelseshjælp i over et år, kom i ordinært fuldtidsjob ved hjælp af personlig assistance syv timer om ugen.

Før ansættelsen med personlig assistance var jobcentrets månedlige udgift 6.042 kr. Efter faldt den til 1.938 kr.

Det betyder en besparelse på 4.104 kr. om måneden, samtidig med at borgeren er kommet i job, og jobcentrets ressourceforbrug til sagsbehandling og opfølgning bortfalder.

Personlig assistance var afgørende for resultatet,” fortæller Tina Fogh, og pointerer:

”Selv om ydelsen i dag hedder noget andet, og satsen er ændret, siden vi lavede denne beregning på baggrund af 2022-tal, så viser eksemplet, at det er en rigtig god forretning for kommunerne at bruge de handicapkompenserende ordninger, og at de bl.a. er relevante for den stigende gruppe af unge med psykiske udfordringer.”

Forventer færre borgere på offentlig forsørgelse

I Mariagerfjord Kommune forventer Simon Poulsen Mæng også, at opkvalificeringsforløbet er en god investering:

”Jeg forventer, at vi kommer til at bevillige en handicapkompenserende ordning til langt flere ledige med psykisk og kognitive udfordringer. De vil selvsagt medføre flere udgifter på kort sigt, men på lidt længere sigt, vil vi opnå besparelser i form af færre borger på offentlig forsørgelse. Det er business casen”, siger han.

Det er langt fra første gang, at kommuner har bedt Cabi om hjælp til opkvalificering i de handicapkompenserende ordninger, og erfaringerne fra de forløb er, at ordningerne bliver brugt i langt højere grad efter et opkvalificeringsforløb.

”Når vi måler på brugen af de handicapkompenserende ordninger i relation til borgere med psykisk og kognitive udfordringer, kan vi se, at ordningerne bliver brugt i langt højere grad i de kommuner, der har fået et fagligt løft på området,” slutter Tina Fogh.