Hav udstyret til at tage hånd om brande ved dit event

Artiklen er sponsoreret.
Forhåbentlig får du aldrig brug for en brandslukker til dit event. Ligesom en indboforsikring eller en ægtepagt er det noget, man skaffer i håbet om, at det aldrig bliver aktuelt at gøre brug af det. Men brande har det med at opstå fra tid til anden – ikke bare i det tørre Californien, men også herhjemme i Danmark. Du husker vel brandtrekanten: Varme, ilt og noget brændbart er alt, en ildebrand kræver.
Snak med en brandrådgiver om dine muligheder
Planlægger du et større event, fx en koncert eller et friluftsspil, er brandsikkerhed nok noget af det sidste, du tænker på. Men du kan ikke tillade dig at ignorere muligheden for, at en brand kan opstå – det vil i hvert fald få katastrofale følger for dig som arrangør, hvis en ildebrand bryder ud og ikke kan tæmmes, fordi du ikke tænkte på at få brandslukkere. Men hvilket brandmateriale skal du have?
Snakker du med en brandrådgiver, får du indsigt i, hvilket udstyr til brandbekæmpelse du med fordel kan skaffe. Og måske behøver du ikke købe noget, men kan i stedet finde udlejning af brandmateriel.
Hav flere brandslukningsmidler til rådighed
Hvis der skal stilles en masse teknisk udstyr an ved eventet, der løber strøm igennem, så vil det være klogt at leje nogle CO2-slukkere, da de er beregnet til at bekæmpe brande i/på elektrisk udstyr, hvor det ville være farligt at bruge en vandslukker. Til gengæld har vandslukkere deres berettigelse flere andre steder, bl.a. hvis der går ild i træborde, vægge eller loft. Brandtæpper bør du nok også leje.
Find brandmateriel online
Fingrene er krydsede for, at brandmateriellet på intet tidspunkt finder anvendelse, fordi alt til dit event går som smurt. Men hvis uheldet er ude, er du altså ilde stedt, hvis du ikke har udstyret parat.
Find et tilbud på leje af brandmateriel online.
Kommentarer