Erhverv

De mobile robotters frontløber fra Odense afslører 2 stærke nyskabelser

MiRs robotter får endnu mere muskelkraft med lanceringen af de nye modeller MiR600 og MiR1350. Løftekapaciteten i MiRs største robotter er dermed nu henholdsvis 600 og 1350 kilo.

Markedet for autonome mobile robotter er langt fra mættet, og hos den internationale markedsleder MiR har 2021 budt på øget efterspørgsel. For at imødekomme markedets behov kommer MiR nu med to stærke nyheder: MiR600 og MiR1350. MiR opgraderer dermed markedets mest robuste mobile robotter i industriel kvalitet til et endnu højere niveau.

MiRs robotter får endnu mere muskelkraft med lanceringen af de nye modeller MiR600 og MiR1350. Løftekapaciteten i MiRs største robotter er dermed nu henholdsvis 600 og 1350 kilo.

Vi lytter hele tiden til markedets behov. Her har vi set, hvordan kunder dels ønsker at transportere flere kilo ad gangen, og dels at kravene til robotterne stiger, fordi virksomheder er gået fra at teste anvendelsen af vores robotter til at købe større flåder, som implementeres direkte i kerneproduktionen. Derfor er der behov for stabilitet, sikkerhed og kvalitet. Disse behov imødekommer vi med de nye robotter, som er mere industrielle, robuste mobile robotter, der kan indgå direkte i virksomheders workflows, fortæller President i Mobile Industrial RobotsSøren E. Nielsen.

MiR600 og MiR1350 er markedets første IP52-ratede autonome mobile robotter. Det betyder, at robotternes komponenter er industrielle og beskyttede, og at MiR600 og MiR1350 kan anvendes i mere udfordrende miljøer, fordi de tåler støv og vanddråber. Samtidig er det markedets sikreste mobile robotter, som er designet i overensstemmelse med nyeste sikkerhedsstandarder.

Alt fra inbound til produktion og outbound kan logistikoptimeres

De nye MiR-robotter er størrelsesmæssigt designet til at kunne transportere blandt andet paller og tunge emner og kan således indgå i hele workflowet i en fremstillingsvirksomhed eller i et logistikcenter. Det gælder både i varemodtagelsen, i den interne logistik mellem afdelinger, i produktions- og montageområder samt på lager og i vareudlevering.

IP52 ratingen betyder, at robotterne er hårdføre nok til at færdes i portåbninger trods støv, snavs, dråber og let nedbør. Robotterne navigerer smidigt rundt blandt mennesker og andre transportmidler i dynamiske omgivelser ved hjælp af sensorer, 3D kameraer og den nyeste laserscanning-teknologi, som sikrer at robotterne har 360 graders syn for præcis navigation og optimal sikkerhed. Service og eftersyn er gjort endnu mere overskueligt i de to nye robotmodeller fra MiR, idet placeringen af komponenter og kabelføring i robotterne er designet, så det er ganske let tilgå dem.

Flere og flere virksomheder ser MiR-robotterne som et oplagt alternativ til palleløftere og trucks, som mange ønsker væk fra produktionsgulvet, fordi trucks er dyre at bemande og ikke mindst, fordi de ofte er skyld i arbejdsskader. Den effektiviserede transport med mobile robotter frigør medarbejdere til mere værdiskabende aktiviteter og understøtter processerne i produktionen, konstaterer Søren E. Nielsen.

Imødekommer udfordringer i forsyningskæder

Den turbulens, coronapandemien har skabt verden over, har også mange steder synliggjort udfordringer forbundet med intern logistik og forsyningskæder. Det har øget behovet for agile, automatiserede logistikløsninger, som hurtigt kan tilpasses de omskiftelige produktionskrav.

Med den kendte visuelle og logiske brugergrænseflade er det enkelt at bruge MiR1350 og MiR600 til at automatisere nye opgaver. Automationspotentialet er fortsat langt fra realiseret, når det handler om intern logistik, hvor der på arbejdspladser bruges store ressourcer på at transportere emner fra a til b, siger Søren E. Nielsen, MiR.  

For at gøre det enkelt at implementere mobile robotter tilbyder MiR et udvalg af topmoduler, designet til at montere på MiR600 og MiR1350. Disse topmoduler gør det muligt for de nye MiR-robotter at afhente og aflevere paller og vogne og sikrer dermed både nem integration og stor skalerbarhed i hele værdikæden.  

Kommentarer