Erhverv

Chaufførerne hos Poul Schou A/S surrer hurtigere med bånd fra Ergolash

Tilbagemeldinger fra brugerne af de karakteristiske grønne bånd viser, at Ergolash i snit sparer minimum 35% af den tid man bruger på en surring og gør afsurring 15% hurtigere end med traditionelle løsninger.

Et af Danmarks store transportfirmaer beliggende i Odense er gået over til danskudviklede surringsbånd fra danske Ergolash ApS. Chaufførerne er glade for at slippe bøvlet med at trække flossede ender og lange overskydende surringsbånd gennem slidser. Nu får de hurtigere surret og sikret godset ved at swipe båndene ind i de moderne skralder fra Ergolash, hvor resten af båndet kan forblive sammenrullet. Ledelsen hos Poul Schou konstaterer, at totaløkonomien i Ergolash-båndene er bedre end med traditionelle bånd.

Mængden af trafik på vejene er ingen herre over. Så det gælder om at optimere dér, hvor det er muligt. Et succesfuldt transportfirma i Odense vælger at investere i godt grej for at hjælpe de ansatte med at arbejde effektivt og professionelt.

Hurtig og effektiv transport er jo det, vi lever af i Poul Schou A/S. Sådan lyder det fra vognmand Poul Henrik Schou. Han er topchef i selskabet Poul Schou A/S, der blev stiftet af hans farfar i 1940.

Vi kigger på både sikkerhed og økonomi, når vi vælger surringsprodukter. Det er vigtigt for os at passe godt på vores medarbejdere og på folk omkring vores biler, da vi kører med tungt og farligt gods. Vi bruger surringsløsningen fra Ergolash, fordi vi synes, det er rigtigt godt og sikkert produkt, som sparer os tid i hverdagen. Totaløkonomien er bedst, fordi det holder meget bedre end alle de andre produkter på markedet, og fordi de er tidsbesparende siger CEO Poul Henrik Schou.

Han beskæftiger ialt 180 medarbejdere, som med en flåde på 100 biler og kranbiler transporterer alt fra dagligvarer for REMA til byggematerialer, sejlbåde, containere og affald.

2 minutter sparet per surring

En af de 180 ansatte i vognmandsfirmaet er Søren Pedersen. Han har kørt kranbil i 13 år hos Poul Schou A/S. Hans arbejdsopgaver er oftest transport af større varer rundt til modtagere i Danmark, der skal surres fast efter alle kunstens regler.

På en almindelig dag spænder jeg nok 8 til 10 bånd, og der sparer jeg meget tid ved, at jeg kan ”swipe” båndene ind i skralden. Med de nye løsning, fra Ergolash, sparer jeg i hvert fald 2 minutter per surring, fordi jeg ”swiper” båndene på plades, i stedet for at putte dem ned i en slidse, som jeg gjorde med den gamle båndtype. Flossede ender på bånd betyder ingenting, fordi man kan ”swipe” båndet ind i båndstrammeren. Det er bare vejen frem med Ergolash®, konkluderer Søren Pedersen og uddyber:

Jeg er glad for at arbejde på en arbejdsplads, hvor vi går så meget op i kvalitet og miljø, at vi bruger de bedste spænder og stropper på markedet; Ergolash er nemme og hurtige at bruge, og de lever op til alle vores krav til lastsurring.

Søren Pedersen og hans kolleger bruger også andre danskudviklede opfindelser til at optimere deres surringer; Det er magneter fra Ergolash og båndoprullere og klips designet af Dynello – løsninger som Ergolash også leverer til det fynske vognmandsfirma.

Bedre investering

Thomas Frostgaard er driftsleder hos Poul Schou A/S, og han konkluderer, at produkterne fra Ergolash samlet set er en god og bæredygtig investering for firmaet, fordi pris og kvalitet følges ad:

Ergolash er en billigere løsning på den lange bane, selvom anskaffelsesprisen er en anelse højere end på andre surringsbånd; Det er simpelthen, fordi chaufførerne sparer tid hver dag, når de surrer med Ergolash i stedet for traditionelle surringsløsninger, siger Thomas Frostgaard.

Årligt forbruger medarbejderne i vognmandsfirmaet Poul Schou A/S godt 400 surringsbånd, når deres vognpark af kranbiler og blokvogne transporterer maskiner, affald, genbrug og råstoffer og skibscontainere eller løser opgaver inden for makulering samt helikopterservice.

Om Ergolash

Ergolash producerer surringsbånd i af typen 5 tons med den unikke patenterede skralde, der er certificeret efter gennemførte kvalitets- og produktionstests hos det tyske institut TÜV Syd.

Ergolash er startet markedsføringen af surringsbåndet i 2019 i Odense og dets produkter anvendes nu af chauffører i 12 lande. Tilbagemeldinger fra brugerne af de karakteristiske grønne bånd viser, at Ergolash i snit sparer minimum 35% af den tid man bruger på en surring og gør afsurring 15% hurtigere end med traditionelle løsninger.

Kommentarer